Cykeltur i maj


Cykeltur i maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Iagttagelser fra en cykeltur Haderslev, Christiansfeld, Hjerndrup, Bjerndrup og Stepping, formiddag - og tilbage eftermiddag.

Grøfter delvist oprensede og underløb tilstoppede (en helhed). Grøfter skal både afvande mark og vej.

Træer og buske i rabat tætklippede, flænsede og "vindskæve". Træernes formfuldendte konturer forsvinder i landskabet. Hvorfor, når der er flere meter ud til vej (cykelsti)?

I grøftekanten ingen følfod og kodriver - så få enklaver af klokkeblomst, en del fladstjerne, ellers har løvetand (mælkebøtte) i tusindtal overtaget. Åbent landskab og store monokulturer, ingen "ukrudt". Skal biodiversiteten tilbage i grøftekanten, kræver det også her en bræmme ind til mark (stødpude) pga. herbicider, pesticider og nitrat. Min barndoms kornmarker var røde af valmuer, blå af kornblomster og hvide af margueritter.

Hvidmalede striber på vej giver ikke plads til cykel og skal derfor trækkes ud til rabat, når vejen er smal.

Møder én person på cykelsti til Moltrup. Hvor er alle dem, som har råbt på cykelsti?

Landmand ved Moltrup er ude med sprøjten, og formodentlig ikke vand han sprøjter med. Sprøjten vender opad og forstøver giften ud over et stort område (vandhul - cykelsti), en dag med blæst.

Bemærkelsesværdigt ikke én lærke lettede på hele turen, andre fugle, ej heller viben var at se. Få hegn, ingen drikkehuller. Indikator for et intensivt landbrug. Et jorddige, opløftende!

Opfordring til teknisk forvaltning: tag cyklen, luk øjnene op og oplev virkeligheden, som den er - frem for al skrivebordsarbejde. Ikke altid overensstemmelse. Derudover opfordrer jeg kommunen til at ansætte en skovkyndig på området, pleje af træer og buske, samt beskæring.

Cykeltur i maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce