Café Ellegaard


Café Ellegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Rundt om i landet findes der ildsjæle, som skaber fællesskab gennem musik og kunst. Vi var så heldige, i går endnu engang, at finde sådanne ildsjæle under en tur til Sønderjylland. Det var lidt tilfældigt - vi ville se, hvad der skete i Haderslev sådan en onsdag aften i august. Vi fandt på nettet, at Café Ellegaard, med ildsjælene Mette og Børge Solkær langt ude på landet ved Sommersted, havde arrangeret jazz koncert: Tribute to Monica Zetterlund, med Katrine Legarth og band. Vi bestilte billetter og kørte afsted. Det var langt ude, men dog engang helt centralt, fandt vi til Børge, Mette og Ellegaard. Engang helt centralt fordi gården er en gammel hærvejskro. Da hærvejen går lige forbi gården, er der i dag også et pilgrims herberg på gården, sammen med Café og spillested. Så fortsat helt centralt i kulturelt og mellemmenneskelig henseende. Det viste sig, at Café Ellegaard hver onsdag i juni, juli og august arrangerer koncerter i den gamle stald på gården med plads til 150 gæster. Der var udsolgt til aftenens koncert, og vi var heldige at få de sidste billetter. Mange havde før koncerten spist i caféen. Det var overvældende helt herude at møde så mange biler, at vi måtte parkere på vejen og senere møde alle de andre koncertgæster. Vi startede og sluttede aftenen med en fællessang. En ting, der var med til at understrege det fællesskab, som vi oplever der, er en vigtig drivkraft på stedet. Selve koncerten var ligeså fantastisk, som hele aftenens oplevelse blev. Tre dybt professionelle musikere, der fortolkede og fortalte om Monica Zetterlund. Ligesom i aftes er det mange gange professionelle og dygtige kunstnere Café Ellegaard præsenterer. Mette og Børge har sammen med deres hjælpere skabt et sted, hvor personlig fortjeneste sikkert ikke er det væsentligste. De brænder i stedet for at skabe liv og fællesskab sammen med og for andre mennesker. En ramme der gør, at det er muligt at tiltrække dygtige kunstnere. Det var desværre den sidste koncert i år, men vi kommer helt sikkert igen til næste år. Tak for en fantastisk aften.

Café Ellegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce