Alt for få tilmeldte


Alt for få tilmeldte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Er der virkelig kun otte skolebørn i Haderslev Kommune, der vil til Skolestrandhåndboldstævne?

Vojens Håndboldforening har gennem de seneste to år arrangeret et Skolestrandhåndboldstævne i Vojens.

I år har vi inviteret alle 2. til 5. klasser i Haderslev Kommune til stævne på "Vojens Strand" den 10. juni 2018.

Jeg er helt uforstående overfor, at der ved tilmeldingsfristens udløb den 21. maj kun var tilmeldt et hold med 8 børn fra Hammelev Skole. Det er jo ganske gratis. Det eneste krav, vi stiller er, at en forælder fra klassen vil stå for holdet med tilmelding og være med på sidelinjen under stævnet. Hvad er der gået galt?

De foregående år har vi sendt invitationerne ud i papirform til skolerne i Gamle Vojens Kommune. Sidste år deltog 8 hold fra 2., 3. og 4. klasse. Forrige år var der endnu flere hold med.

I år har vi taget den moderne informationsteknologi i brug og sendt invitationerne ud gennem Haderslev Kommunes forvaltning. De har lagt det på skolernes Fællesnet og sendt det til skolebibliotekerne og skolesekretærerne. Vi har selv sendt en mail ud til skolerne med invitationen og opfordring til at få det ud til elever og forældre. Men det har kun resulteret i én tilmelding fra 4H på Hammelev Skole.

Er det fordi børnene og forældrene ikke har hørt om det? Hvis det er tilfældet, hvorfor har de så ikke hørt om det? Det burde jo være kommet ud til børn og forældre via skolerne. Får forældre for megen information og for mange tilbud via skolerne, så de ikke læser det?

Er det fordi forældrene ikke har overskud til at gøre en lille indsats for, at deres børn kan få en hyggelig og sjov søndag med sund idræt? Eller er det en helt tredje årsag?

Uanset årsag til den manglende interesse er jeg som foreningsleder forundret over, at vi ikke har mindst 30 hold tilmeldt til årets Skolestrandhåndboldstævne. De seneste to år har de børn, der har været med, haft en rigtig sjov dag. Foreninger og skoler skulle jo netop med skolereformen in mente i fællesskab gøre en indsats for at få skolebørnene til at være fysisk aktive.

Vi har besluttet at forlænge tilmeldingsfristen frem til den 1. juni. Så håber vi, at dette læserbrev vil få nogen op af stolen.

Forældre er velkomne til at kontakte mig for nærmere oplysninger og tilmelding eller tilmelde hold på https://vhf.nemtilmeld.dk/5/.

Alt for få tilmeldte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce