Årets juletog bliver forhåbentlig det sidste


Årets juletog bliver forhåbentlig det sidste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Det var i JydskeVestkysten den 18. november, vi kunne læse "Årets juletog kan blive det sidste". Og dagen efter fulgte forsiden af samme medie op med teksten "Borgmester kalder til møde i togstrid". Efter at undertegnede flere gange i læserbreve, har udtrykt glæde over at planerne for en færdiggørelse af cykel/gang stien fra Havnen og tværs gennem Haderslev Centrum, efter en beslutning i Haderslev byråd, var sikret i løbet af 2019, er det en ubehagelig overraskelse, at der nu stilles spørgsmål ved om det betimelige i en sådan beslutning. Det er ikke nok, i dette spørgsmål, at dække sig ind under det forslidte politiske slogan: "Man har et standpunkt indtil man tager et nyt". For dels kan det ikke komme som nogen overraskelse for de der har strikket Haderslev Kommunes budget 2019 sammen, at der burde tages højde for, i første omgang en perron ud for Vognmuseet på Simmerstedvej, som sammen med det museum, kan danne rimelige faciliteter for Veterantoget endestation i Haderslev. Og derefter snarest mulig, færdiggøre den resterende del af cykel/gang stien fra Nørregade til Simmersted Vej. Det vil derfor være helt uforståelig, hvis føromtalte "borgmesterlig møde", vil resultere i at færdiggørelsen, og meningsfuldheden af cykel/gangstien skydes ud i en tidsmæssig uoverskuelighed. Enhedslistens modstand mod projektet, som kom til udtryk gennem JydskeVestkysten den 23. november, er "langt ude" i og med at Enhedslisten generelt slår sig op som et miljøvenlig parti, og modsiges da også med både læserbrev fra SF. ved byrådsmedlem Bent Iversen i JydskeVestkysten den 23. november og af formanden for cyklistforbundet i Haderslev, Henning Laustsen i JydskeVestkysten den 25. november. Så hermed en kraftig opfordring til vores borgmester H.P. Geil, om at lade det føromtalte møde konkludere i, at man finder de penge på budget 2019, det vil koste at etablere en perron, der sammen med Historie Haderslevs Vognmuseum på Simmersted Vej, kan udgøre en måske i starten midlertidig, slutperron for Veterantoget fra 2019 og fremefter, og derefter snarest mulig færdiggøre den manglende del af cykel/gang stien, og måske en yderligere cementering af slut perronen og dens faciliteter.

Årets juletog bliver forhåbentlig det sidste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce