Vi er ikke i familie


Vi er ikke i familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Landsformanden for Det Faglige Hus (DFH), Johnny Nim, gjorde forleden status over det forgangne år. Et år, hvor de har fået 12.604 flere kunder i butikken.

Det bekymrer mig. For som kunde i DFH, har du ikke samme sikkerhedsnet, som i en fagforening - selvom det præcis er, hvad de hævder i salgsmaterialet.

Her er to eksempler.

Fagforeninger, der er en del af den såkaldte "Hovedaftale", kan føre sager i Afskedigelsesnævnet. DFH er ikke en del af Hovedaftalen. Hvis man bliver uretmæssigt fyret og er kunde i DFH, er der derfor ingen hjælp at hente.

Det er også kun fagforeninger, som er en del af Hovedaftalen, der har adgang til Arbejdsretten. Hvis man er kunde i DFH og ikke får den løn, man er berettiget, er der heller ikke nogen hjælp at hente her.

Så når telefonsælgere fra DFH fortæller, at man får samme tryghed hos dem, som i en fagforening - bare billigere - er det ikke rigtigt.

I 3F forhandler vi overenskomster og arbejder for, at vores medlemmer står så stærkt som muligt, både når det handler om løn, pension, videreuddannelse mv.

Alene sidste år afsluttede vi over 11.000 sager og fik samlet 1.321 millioner kr. hjem til medlemmerne. Vores A-kasser formidlede sidste år ca. 35 jobs om ugen.

I 3F ved vi, vi gør en forskel for vores medlemmer. Spørgsmålet er, hvilken forskel Det Faglige Hus egentlig gør for deres kunder - og for samfundet som helhed?

Vi er ikke i familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce