Vestjylland skal også have kulturelle fyrtårne


Vestjylland skal også have kulturelle fyrtårne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Her i sommervarmen trækker Dansk Folkeparti tæppet væk under mulige nye kulturelle fyrtårne i Esbjerg. Det er en skam. Vi er Sydvestjyllands hovedstad og vækstdynamo - det bør afspejle sig i visionerne på det kulturelle område.

Kulturelle fyrtårne bør også være en vision i Vestjylland!

Kunsten og kulturen er med til at gøre vores område mere attraktiv og tillokkende for såvel turister som egne borgere og nye tilflyttere. Se blot Mennesket ved Havet.

Kunst og kultur giver inspiration og større impulser. Kulturen bidrager med almen dannelse og gør borgere debatlystne og nysgerrige, hvilket har en enorm betydning for livet og mangfoldigheden i en by og egn.

Det er vigtigt, at vi passer godt på vores historie og kulturarv. Det er betydningsfuldt, at vores historie formidles til de nye generationer.

Det hårde liv på vestkysten, erhverv der i dag er næsten væk men tidligere, skaffede brød på bordet for hundredvis af borgere samt forandringerne i hverdagen, er ikke uvæsentlig, og noget blandt Fiskeri- & Søfartsmuseet har formidlet flot i adskillige år.

Formidling af historie og kulturarv gør det dog ikke alene. Kulturelle fyrtårne som kunstmuseer og spillesteder trækker folk til, og i dag stilles der ikke bare krav til hvad der hænger på væggene eller vises i montrerne. Det skal være en helhedsoplevelse at gå på kulturel skattejagt. Se blot på besøgstallene på Tirpitz i Blåvand, Louisiana i Humlebæk eller for den sags skyld Aros i Aarhus.

Visionerne er til stede på to af vores institutioner (Fiskeri- & Søfartsmuseet og Esbjerg Kunstmuseum) i Esbjerg for at skabe noget helt unikt - det vil kunne give genlyd i hele Danmark. Hvorfor allerede i fosterstadiet trække tæppet væk og kvæle ideerne - og lade andre byer løbe med æren af at få de kulturelle fyrtårne?

Mærker fonde modstand til projekter, ser de sig formentlig om efter andre spændende projekter, hvor man med glæde vil tage imod midlerne og hvor der er bred politisk opbakning til kulturvisioner.

Vestjylland skal også have kulturelle fyrtårne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce