Velfærden skæres ind til knoglerne - lad os i stedet investere i fællesskabet.


Velfærden skæres ind til knoglerne - lad os i stedet investere i fællesskabet.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Synspunkt: Det er muligt, at de økonomiske tal på regnearket passer, men vi er nervøse for, om tallene passer, når et rimeligt velfærdsniveau skal opretholdes. Nervøsiteten er ikke blevet mindre, efter JydskeVestkysten den 12. januar bragte en artikel om de kommunale besparelser i Esbjerg Kommune. Her blev der på forsiden bragt en artikel om, hvordan kommunale besparelser rammer borgere i fleksjob, hvordan folkeskolen og andre borgernære velfærdsområder de kommende år skal spare et enormt millionbeløb i effektiviseringer. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der spares helt ind til knoglerne, behøver man blot at se på folkeskoleområdet. Skolerne har som helhed cirka 27 millioner kroner til den almindelige drift, og alt i alt skal skolerne som udgangspunkt finde cirka 12 millioner kroner i 2019 i besparelser. Sparekravet bliver dobbelt så stort i 2020. Med mange års erfaring fra økonomiudvalget, kan vi kun alt for godt sætte os ind, hvor vanskelig opgaven er.

Vi hilser det derfor meget velkommen, at en samlet opposition i Folketinget vil have sat en stopper for regeringens årlige nedskæringer af kommunernes udgiftsramme til velfærd. Det betyder faktisk rigtig meget for kommunalbestyrelsernes handlemuligheder, at kommunerne hvert år skal aflevere store pengebeløb til pengekassen i finansministeriet.

Selv om Esbjerg Kommunes borgmester er partibeslægtet med landets finansminister, håber vi, det er en kamp, som han fremadrettet vil kaste sig yderligere ind i. VLAK-regeringen sender grønthøsterbesparelser ud over kommunerne - og det bør vi få sat en stopper for.

Borgerne har heldigvis gode muligheder for at stoppe regeringens sparekrav på velfærd i forbindelse med folketingsvalget i 2019. Der er helt indlysende nogle borgernære velfærdsområder, som er skåret så langt ind til knoglerne, at en ny regering også er nødt til at målrette særlige investeringspuljer til særlige velfærdsområder.

Folkeskoleområdet, handicapområdet og ældreområdet er umiddelbart områder, som bør have et velfærdsløft.

Velfærden skæres ind til knoglerne - lad os i stedet investere i fællesskabet.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce