Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Taber børnene, når brikkerne i ny struktur skal gå op?


Taber børnene, når brikkerne i ny struktur skal gå op?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: BUPL Sydjylland er stærkt bekymrede for, at pædagogerne ryger i baggrunden, når Esbjerg Kommune indfører ny ledelsesstruktur på skoleområdet, hvor man reelt har valgt at fjerne fritidslederen fra det øverste strategiske ledelsesniveau.

Som pædagoger frygter vi, at det får den konsekvens, at det pædagogiske arbejde i skoler, SFO'er og klubber bliver nedprioriteret til fordel for ensidigt fokus på undervisningen.

Pædagoger har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger for at supplere lærernes faglighed i undervisningen. Når pædagoger arbejder sammen med lærerne, styrker det børnenes faglighed, trivsel og selvværd.

På samme måde spiller pædagogerne en afgørende rolle i forhold til at give barnet en sammenhængende dag på tværs af skole og fritid. I SFO'er og klubber skabes der sociale relationer på tværs af klasser, og børnene udvikler deres evne til at kommunikere, samarbejde og være kreative. Her kan pædagogerne give børnene succesoplevelser og styrke deres tro på egne evner og drømme.

Al det arbejde er vi bange for bliver nedprioriteret, når den pædagogiske ledelse ikke på samme måde som nu er en del af skoleområdets strategiske ledelse. Og en nedprioritering af pædagogernes arbejde vil være en katastrofe.

Det er kun to år siden, man ændrede hele skoleområdet og dermed indførte ny ledelsesstruktur. Nu laver man en helt ny struktur - igen - det skaber usikkerhed, utryghed og frustration. Og det mærkes ikke kun blandt pædagogerne, men også af Anton og Isabella og alle de andre børn og unge i Esbjerg.