Styrk sundhedsvæsenet - men hold fingrene fra demokratiet


Styrk sundhedsvæsenet - men hold fingrene fra demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: I indlægget "Sammenhængende patientforløb med Esbjerg som forbillede" den 20. januar beskriver borgmester Jesper Frost (V) og minister Ulla Tørnæs (V), hvordan vi i Esbjerg i Det Fælles Akutteam samarbejder på tværs af sygehus, praktiserende læge og kommune. Det vil Venstre gerne have mere af. Derfor har Regeringen foreslået en omstrukturering af vores sundhedssystem. Men hvorfor afskaffe regionerne, når sammenhæng kan skabes uden at afvikle demokratiet?

Regeringen ønsker at decentralisere og skabe nærhed for borgerne, men i virkeligheden centraliserer man magten. Man afskaffer et demokratisk valgt led, og nærhedsprincippet forsvinder, når man går fra 205 folkevalgte til 300 af ministeren indirekte udpegede personer. Hvem skal man stemme på, hvis tingene ikke fungerer, og hvor skal man henvende sig, hvis man er utilfreds? Forestiller man sig, at borgmesteren og udvalgsformanden skal have tid til også at stå i spidsen for sundhedsvæsenet og tage imod de mange borgerhenvendelser?

Det er også svært at få øje på noget i sundhedsreformen, som ikke ville kunne lade sig gøre, selv om man bibeholdt regionerne. Kapacitetsmanglen synes efter 13-15 år med besparelseskravet på 2 procent at være sundhedsvæsenets største problem. Men regionerne står ikke i vejen for at skaffe flere ansatte. Tværtimod kunne man indvende. For når man bruger så mange penge på en reform, kunne man jo i stedet have valgt at bruge midler på at skaffe flere ansatte; på at skabe attraktive forhold for lægerne i yderområderne og bedre arbejdsforhold for sygeplejerskerne, så flere valgte den profession. Endnu en reform bidrager næppe til bedre arbejdsmiljø eller mindre stress på landets sygehuse.

Sidst så glemmer man de mest sårbare grupper. Hvordan vil man sikre en specialiseret og sammenhængende behandling til de mange, der rammes af psykisk sygdom? Det specialiserede socialområde, der tager hånd om mennesker med handicap og socialt udsatte, risikerer også endnu en gang at blive afspecialiseret.

I stedet for at bruge ressourcer på at afskaffe demokratiet, burde man øge kapaciteten i sundhedsvæsenet, så de ansatte i dagligdagen har tid til at sikre høj kvalitet og sammenhæng for den enkelte patient - ligesom man allerede i dag gør i Esbjerg.

Styrk sundhedsvæsenet - men hold fingrene fra demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce