S blokerer for vækstmuligheder i Esbjerg


S blokerer for vækstmuligheder i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Over hele landet melder virksomhederne om mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Også mange Esbjergvirksomheder melder om store udfordringer. Det gælder for eksempel Semco Maritime, som for et par uger siden lagde hus til et velbesøgt debatmøde mellem Anders Kronborg (S) og undertegnede.

Alligevel vil Socialdemokratiet - fra Anders Kronborg i Esbjerg til partitoppen på Christiansborg - ikke være med til ændre på beløbsgrænsen i beløbsordningen, så vi kan tiltrække flere udenlandske talenter til landet.

Det, synes jeg, er enormt ærgerligt. For når virksomhederne ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, må de sige nej til nye ordrer, mere omsætning og øget vækst.

Hver udlænding, som kommer til Danmark på beløbsordningen, bidrager med 300.000 kroner til samfundsøkonomien. Samlet set tæt på halvanden milliard kroner hvert år. Penge, som vi kan bruge direkte til uddannelse, sundhed, velfærd.

Alligevel har et flertal uden om regeringen, anført af Socialdemokratiet, insisteret på at gøre det så bøvlet som muligt for danske virksomheder at ansætte talenter fra udlandet.

Regeringen har længe forsøgt at få opbakning til at ændre reglerne. Nu forsøger vi igen.

Vi foreslår blandt andet en ny beløbsordning med en beløbsgrænse på 330.000 kroner for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, der har det største investeringsflow til og fra Danmark. - f.eks. USA, Canada, Singapore, Japan.

Samtidig foreslår vi en modernisering af positivlisten. Samt afbureaukratisering, for eksempel en mere fleksibel fast track-ordning, afskaffelse af kravet om dansk bankkonto ved brug af beløbsordningen og øget fleksibilitet ved stillingsskifte internt i en virksomhed.

Jeg håber, Socialdemokratiet opgiver sin betontænkning og møder op ved forhandlingsbordet.

Danske virksomheder skal have den kvalificerede arbejdskraft, de mangler - uden at vi åbner døren for dem, vi ikke har brug for. Danmark skal være lukket for dem, der ikke vil fællesskabet. Men åbent for dem, som gør os stærkere.

S blokerer for vækstmuligheder i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce