Regeringen gør også grin med lejerne i Esbjerg


Regeringen gør også grin med lejerne i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Det er helt forståeligt, at bekymringerne breder sig hos lejerne i den almennyttige boligsektor, når snakken falder på regeringens ghettoudspil. Vi finder det helt urimeligt, at regeringen vil øremærke 12 milliarder fra landsbyggefonden til at finansiere ghettoudspillet. Det betyder i virkelighedens verden, at regeringen spænder ben for planlagte renoveringer - og boligforeningerne i de enkelte byer mister rigtig mange millioner.

Lejerne er efter vores bedste opfattelse til grin for egne penge. I Esbjerg Kommune er fem større og mindre almennyttige boligrenoverings-projekter i fare for at blive droppet eller udsat på ubestemt tid. Arbejdernes Boligforenings renoveringsprojekt til mere end en halv milliard kroner i Ådalsvænget, Ådalsparken og Ådalshaven i Sædding er også et af de projekter, som der er usikkerhed omkring. Det virker ikke rimeligt, at boligforeningerne betaler ind til Landsbyggefonden igennem mange år, og de så oplever, at pengene bliver flyttet, når de skal have renoveret.

Naturligvis skal der gøres en indsats i udsatte boligområder, men der skal være rimelighed i tingene. Det nytter jo ikke at renoveringer går i stå uden for de udsatte boligområder. Boliger skal jo fra tid til anden renoveres og have en overhaling. Boliger skal for eksempel gøres mere ældrevenlige, andre har problemer med utætte vinduer, indeklima eller skimmelsvamp. På tidspunkter i en bygnings levetid er køkkener og badeværelser også slidt op.

Der er også valgte politikere i vores område fra regeringspartierne. Vi håber meget, at de vil genoverveje finansiering i deres ghettoudspil.

Regeringen gør også grin med lejerne i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce