Protest mod højspændingsledninger i og omkring Endrup


Protest mod højspændingsledninger i og omkring Endrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Grunden til, at min familie og jeg for næsten 30 år siden flyttede til Endrup, var udelukkende den fantastiske dejlige natur, der var her. Og jeg siger udtrykkeligt "var" her, for dette har først Eltra amba og efterfølgende Energinet.dk ændret væsentligt på. Vi havde ved købet af ejendommen Møllegårdsvej 8 frit udsyn 360 grader rundt. Dette er reduceret med 50 procent, så nu er der natur 180 grader rundt og industrielt isenkram de resterende 180 grader rundt. Det kan oplyses, at vores ejendom ligger cirka 500 meter fra omformerstation og transformerstation. Opførelsen af dette er fra kommunens og statens/Energinet.dk's side sket uden kompensation.

Nu varsles der yderligere med, at der i samme område skal opstilles cirka 35 meter høje master til 400 kilovolt ledninger. Nu må vi som naboer op på barrikaderne for at få stoppet dette vandvid, jeg er helt indforstået med, og jeg er helt på det rene med, at jeg ikke ønsker at hindre en teknologisk udvikling, men her må kravet være en nedgravning af disse 400 kilovolt kabler, således at den natur, der ikke er spoleret, kan forblive som den er nu og også i fremtiden. Jeg er godt nok opmærksom på, at i anlægsfasen er det billigere at føre ledningerne som luftledninger, men er også opmærksom på, at det er både teknisk- og forsvarligt muligt, at føre kablerne som jordkabler, så det er kun et spørgsmål om økonomi.

Jeg har på fornemmelsen, at Energinet.dk's anbefalinger til politikkerne om masteføring kontra jordkabler hænger sammen med, at ledelsen hos Energinet.dk er resultatlønnet. Dette er for mig et kardinalspørgsmål, er det tilfældet, at ledelsen hos Energinet.dk er resultatlønnet, så er ledelsen efter min opfattelse inhabil, og så har de godkendende myndigheder og politikerne sovet godt og grundigt i timen.

Protest mod højspændingsledninger i og omkring Endrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce