Politikere kan også være følsomme


Politikere kan også være følsomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Da JydskeVestkysten den 1. juli sendte byrådet på ferie, fik jeg med på vejen, at jeg har svært ved at finde mig til rette med de knubs, politik nu engang giver og bliver mere påvirket følelsesmæssigt end andre. Bl.a. derfor bliver jeg som Radikales enlige byrådsmedlem interessant at følge i budgetforhandlingerne, hvor der bliver gået hårdt til den og talt med store bogstaver.

Ja, politik betyder meget for mig. Derfor kan det vække følelser, ikke mindst når det bliver personligt. Mange har haft en holdning til, hvordan jeg skal være, agere og mene. Lige fra hvad jeg skriver på Facebook, hvordan jeg skriver noter, til hvad jeg skal stemme.

Uenigheder betragtes som splid, skønt det synes helt centralt i politik, at meninger brydes.

Jeg har følt, jeg skulle rette ind og rettes til. Ikke kun holdningsmæssigt - også som person. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke havde været hårdt. Selv en journalist er blevet sur over et læserbrev, ligesom jeg hår fået hug for fejl, forvaltningen har lavet. Når jeg så reagerer på det, får jeg at vide, at man heller ikke er vant til politikere, der viser følelser. Men hvorfor skal man bare acceptere, at politik giver knubs? Og hvorfor må man ikke vise følelser, når det gør? Vi kan sagtens være politisk uenige, men vi behøver ikke gøre det personligt. I mine øjne er også det værd at kæmpe for.

Min mærkesag, mental sundhed, gælder hele vejen rundt; for borgerne, for politikerne og på hjemmefronten.

Nu vil jeg bruge sommerferien på sidstnævnte i håb om at vende tilbage med fornyet energi til budgetforhandlingerne. Så må vi se, hvor mange følelser, de vil sætte gang i. Jeg er nu engang blevet valgt, som den jeg er, og med det jeg står for - det vil jeg holde fast i.

Politikere kan også være følsomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce