Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Parkering


Parkering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Ripenserne har altid været stolte over at bo i en smuk 1300 år gammel by, fyldt med liv og oplevelser, og som alligevel  ikke efterlader Ribe som en museumsby.

Vores gæster og byens turister roser det samspil der er, og som forhåbentlig fortsat vil være i Ribe.

Men dette sættes i øjeblikket på en prøve af de, der ikke forstår, at legen med tanker om nye "byporte" - afspærringer gennem middelalderbyen.

 I en rapport udarbejdet af teknisk forvaltning, leges der med tanken om at lave fjernbetjente afspærringer, som i allerhøjeste grad vil få konsekvenser for hoteller, handel, restauranter og B&B.

For kort tid siden deltog jeg selv i diskussionen med vores udvalgsformand Anders Kronborg, som godt forstod sammenhængen, og som gerne ville arbejde for bedre vilkår for turismen i indre by.

Jeg nævnte dengang, at vi burde finde muligheder for p-pladser ved hotellerne. Måske en Horsens model, som tillod parkering på reserverede pladser, aften-nat, til for eksempel klokken 10.00 formiddag.

Jeg kunne også berette, at man havde gjort en hel del for nærparkering i Århus midtby, hvor man nu igen kan parkere på domkirkepladsen, og i p-huse tæt derpå.

Lignende eksempler er at finde adskillige steder i mindre danske byer.

Byerne går i stå, hvis man ikke kan parkere i nærheden af centrum. Ja, selv i vor vestjyske hovedstad, Esbjerg, arbejdes der politisk på bedre nærparkering.

I Ribe er der sket det paradoksale, at de nære p-pladser vi har haft, er inddragede og nu tænkes erstattet af udkantsparkeringspladser.

Ubetænksomt, når man tænker på, at adskillige af byens gæster er voksne modne mennesker, ofte med hjælpemidler, rollator, stokke med mere.

I øvrigt viser turismeundersøgelser, at det, turister fokuserer på, er bedre parkeringsmuligheder i Ribe.