Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Maximum af decentralisering-minimum af styring.


Maximum af decentralisering-minimum af styring.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Jeg har på mine flyers til uddeling til valget d. 21. november 2017 valgt forskellige emner, jeg vil arbejde for, et af dem hedder: Maximum af decentralisering - minimum af styring. Hvorfor nu den sætning? Jo, jeg oplever, ikke som den eneste borger, at der er sket et skred i magtfordelingen i det politiske landskab i Danmark. "Embedsmændene/kvinderne har fået alt for stor politisk indflydelse", lyder det fra en overskrift i dagbladet Politiken fra 11. november 2017.

Jeg vil gerne en gang for alle slå fast: Det er politikerne, der er valgt til at styre politikken i en kommune, Region eller Folketinget. Hvorfor skulle borgerne ellers stemme på os kandidater, og hvorfor skulle vi kandidater ellers fortælle borgerne, hvilke holdninger og mærkesager, som er vigtige for os. Et demokrati betyder, at vi har lov til at ytre os, have meninger, og så i fællesskab træffe ordentlige og gode beslutninger til gavn for borgerne. Embedsmændene/kvinderne er ikke valgte, de er ansat, befolkningen har ikke valgt dem. Det er ikke det samme som, at jeg ikke vil lytte til fagfolk, fakta, undersøgelser med mere, når jeg skal træffe beslutninger, men det er mig som politisk valgt af folket, der træffer beslutningerne. Derfor har vi valg hvert 4. år, så kan borgerne skifte politikerne ud, hvis de ikke er tilfredse med byrådets beslutninger.