Kan give falsk tryghed


Kan give falsk tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Byrådet i Esbjerg Kommune skal efter sommerferien drøfte muligheden for at overvåge demente borgere på ældrecentrene om natten. Overvågning er blevet en del af vores hverdag - særligt på offentlige områder. Det er til gavn for vores sikkerhed og til opklaring af forbrydelser, og her giver det god mening.

Men FOA Esbjerg mener, at overvågning af demente borgere om natten kan give en falsk tryghed for både den demente selv og pårørende, da overvågningen ikke foregår hele natten. Medmindre der sker en opnormering af personalet, er der ikke tid til at overvåge borgerne hele natten. Og hvilke opgaver vil politikerne foreslå, der ikke længere skal udføres om natten, fordi der nu kommer en yderligere opgave til?

I dag er plejepersonalet rundt ved beboerne på ældrecentrene om natten. De hjælper på toilettet, giver et glas vand, retter en pude, aer en kind, beroliger en beboer og meget andet. Demente borgere kan være urolige om natten og vække andre beboere, og den situation klarer plejepersonalet også. Tilsynet ved borgerne om natten udføres så skånsomt som muligt og giver ægte tryghed for borgeren.

TV-overvågning skaber distance og mangel på nærvær i plejen. Samtidigt bliver der skabt en ny og kedelig arbejdsopgave for den, der skal overvåge borgerne via en skærm.

I stedet kunne Esbjerg Kommune "overvåge" nogle af de andre teknologiske muligheder, som allerede findes - eksempelvis på Lundtoft ældrecenter i Vejen, hvor dørene er sikret, så man ikke får uventet besøg af sin nabo om natten.

Kan give falsk tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce