Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jo højere, jo bedre


Jo højere, jo bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

I Radikale Venstre er vi glade for, der i byrådet synes bred opbakning til, at høje bygninger ligger bedst uden for bymidten. Men blot fordi vi kan bygge højt, behøver vi ikke bygge højest muligt.

Hvorfor bygge to bygninger på op til 14 etager i Lysningen ved den tidligere Højskole frem for fire bygninger på max. otte etager som foreslået i masterplanen? Hvis man i begge tilfælde laver parkeringskælder, tager forslagene vel nogenlunde samme hensyn til den oprindelige bevoksning - i hvert fald de bevaringsværdige gamle træer, som næppe kan vokse ovenpå en parkeringskælder.

Til gengæld tager det højere byggeri mindre hensyn til kulturmiljøet, der er et af de mest bevaringsværdige i Esbjerg kommune. De højere bygninger øger også risikoen for turbulens, hvilket kan gøre det mindre attraktivt at opholde sig omkring bygningerne.

Esbjerg skal være storby, men hvad betyder det egentlig? Får vi en storby ved at bygge højest muligt? For Radikale Venstre handler storbykvalitet lige så meget om at skabe aktive byrum, hvor man kan opholde sig og komme hinanden ved.

Så vidt forstås var forklaringen bag den valgte løsning hensynet til lysningen. Men opvejer det hensynet til det bevaringsværdige kulturmiljø og byrummet?

I Radikale Venstre stemte vi for boliger i Lysningen, fordi vi ønsker at bidrage til flere boliger i kommunen. Men vi havde foretrukket en anden løsning end den, der ligger på bordet. Nu håber vi blot, det vil lykkes at få skabt et fedt rum til ophold og aktivitet mellem de to høje bygninger.