Jo, genindførelse af dækningsafgift vil være gift for erhvervslivet


Jo, genindførelse af dækningsafgift vil være gift for erhvervslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Den 15. december foreslår byrådsmedlem Sarah Nørris (Enhedslisten), at Esbjerg genindfører dækningsafgiften. Hun spørger, om en genindførelse vil være "det rene gift for erhvervslivet"?

Selv svarer Sarah Nørris, at det vil det "bestemt ikke" - men som formand for DI Sydvestjylland kan jeg garantere, at en genindførelse af dækningsafgiften vil skade det lokale erhvervsliv og dermed Esbjerg.

Dækningsafgiften er en særlig erhvervsafgift, som nu heldigvis kun et fåtal af kommunerne vest for Storebælt opkræver. Afgiften lægger en ekstra skat på én bestemt type erhvervsinvestering - nemlig bygningsinvesteringer. Det skyldes, at afgiften beregnes på baggrund af bygningernes værdi (selve grunden beskattes med grundskyld). Hvis virksomheden udvider eller opgraderer eksisterende bygninger - for eksempel ved at energirenovere - stiger skatteregningen altså. Og det er uanset, om virksomheden tjener penge eller ej.

Af samme grund har landets kommuner da også over en bred kam sænket og afskaffet dækningsafgiften de senere år. Ingen kommuner opkræver i år en højere dækningsafgift end de gjorde i 2012, og kun 15 af de 47 kommuner, der dengang opkrævede dækningsafgift, har ikke sænket satsen.

Otte kommuner har helt afskaffet dækningsafgiften siden 2012 - heraf de fem vest for Storebælt. Og de får efter nytår selskab af Vejle, hvor et fremsynet byråd i dette års budget har valgt at afskaffe dækningsafgiften.

Det efterlader kun syv kommuner vest for Storebælt med dækningsafgift - og det vil være meget uheldigt for Esbjerg, hvis kommunen sender det erhvervsfjendtlige signal at slutte sig til dem.

Jo, genindførelse af dækningsafgift vil være gift for erhvervslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce