Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hurra for Darum Børneby


Hurra for Darum Børneby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Darum Børneby er en kæmpesucces, der fortjener at blive kopieret mange andre steder i Esbjerg Kommune og på mange andre områder. Darum Børneby er nemlig historien om en institution og en sammenhængskraft i et lille samfund, der uden kommunens initiativ og indblanding har fundet en unik løsning og samtidig leveret enestående resultater. Fra at være en lukningstruet skole med nettofraflytning for tre år siden, er skole, børnehave, SFO & klub nu en succesfuld integreret del med nettotilflytning. Dette takket være utrættelige, vedholdende og hårdtarbejdende forældre og skoleledelse. Som far til fire skolesøgende børn i Darum Børneby, er jeg naturligvis dybt taknemmelig for dette.

Men hvorfor nøjes med denne ene succes? Hvorfor ikke lave endnu flere succeshistorier med Darum Børneby som foregangsbillede? Som en stor fortaler for andelsbevægelsens tanker og sammenhængskraft, bør Esbjerg Kommune i langt højere grad give frihed til, at brugere af kommunale institutioner selv kan finde løsninger på driften indenfor den økonomiske ramme. Her bør kommunen, udover at føre tilsyn, udelukkende koncentrere sig om at yde rådgivning og bistand til de enkelte selvkørende institutionsbestyrelser og ledelser.

Så lad os få flere Darum Børneby-succeser i Esbjerg Kommune.