Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Frit spil i politiforladte kredse


Frit spil i politiforladte kredse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Det er klart, at en reorganisering af politiets patruljering og synlighed i Ribe og Bramming skaber bekymring blandt borgerne.

Det, at man ikke kender en tidshorisont for, at vi kan få en bedre patruljering i Ribe/Bramming og generelt hele kommunen, skaber en naturlig utryghed blandt borgerne. 

Der er ingen tvivl om, at politiet er et yderst presset folkefærd, hvis arbejdsuge strækker sig langt ud over det rimelige, og i særdeleshed har mindre tid til at køre fri patrulje. Dette vidner naturligvis om, at man i den grad er ramt på ressourcerne.

De bekymringer, der naturligvis stadfæster sig, er det generelle opsyn for byens borgere, det forebyggende arbejde i ungdomskriminaliteten samt bekæmpelsen deraf.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, er der er en del narkotikahandel i byen, og alt for mange unge mennesker bliver en del af narkomiljøet, som i øjeblikket må se et frit spil i politiforladte kredse. Salget af narko foregår lige udenfor min dør og i de omkringliggende indre bygader. Vi er en del, som er opmærksomme på det efterhånden åbenlyse problem.

Her savnes naturligvis de synlige betjente i gaderne samt specialpatruljer som bliver udsendt som civilbetjente.

Derudover er det så ærgerligt, at det relationsarbejde, man opnår ved en daglig kontakt mellem borger og lokal myndighed, ikke kan opnås ved det nu efterhånden manglede forebyggende arbejde.

Det administrative arbejde for betjentene kunne ønskes at blive nedprioriteret, så betjentene kan komme ud blandt borgerne igen.