Fodboldklubberne har allerede stået for skud


Fodboldklubberne har allerede stået for skud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Forkortet af redaktionen.

Læserbrev: Formanden for Esbjerg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg, May-Britt Andrea Andersen (K), udtaler i JydskeVestkysten at det er fodboldklubberne, som må holde for, når der skal strammes på gebyrskruen, fordi de efter hendes opfattelse hidtil har været friholdt.

Det er i sig selv beklageligt, at idrættens frivillige ledere i Esbjerg igen skal stå for skud for kommunale besparelser, når man tænker på, hvordan foreningerne med ulønnet indsats bidrager til lokalsamfundet. Men derudover er det også faktuelt forkert, at fodbolden har været friholdt, og det er da ekstra ærgerligt, at May-Britt Andrea Andersen ikke er bekendt hermed.

Inden den nuværende gebyrordning fik fodboldklubberne nemlig leveret kridt og maskiner samt kommunen kridtet op den første gang inden sæsonstart og igen inden første kamp efter sommerferien.

I dag får fodboldklubberne stadigvæk kridtet op den første gang inden sæsonstart, men fodboldklubbernes frivillige skal selv hente kridt og maskiner på materialegården. Det skal vel at mærke foregå inden for materialegårdens åbningstider, hvilket principielt ikke harmonerer ret godt med frivillighedens verden, når man har fuldtidsjob ved siden af. Derudover skal fodboldklubberne selv stå for vedligehold og opkridtning efter sommerferien

Denne nye praksis har påført fodboldklubberne nogle ekstra udgifter, som man ikke havde før, men som sammenlagt typisk kan løbe op i flere tusinde kroner pr. år.

Vi vil kraftigt opfordre politikerne i Esbjerg Kommune til at skabe så gode vilkår og rammer for fodboldens frivillige og den øvrige foreningsidræt som overhovedet muligt.

Fodboldklubberne har allerede stået for skud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce