Får børn og forældre det, de blev lovet


Får børn og forældre det, de blev lovet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: I erkendelse af, at børnene må kigge langt efter pædagoger i Esbjerg Kommunes daginstitutioner, har politikerne de seneste år afsat penge til at ansætte flere pædagoger til de mindste børn. På budgettet for 2019 er prioriteringen en helt anden. Institutionerne har nemlig fået besked om at finde forslag til besparelser svarende til 1 procent af institutionernes budget. Politikerne i Esbjerg Kommune har sagt, at besparelserne ikke må forringe servicen, men det er ikke realistisk at realisere hele besparelsen på driften, altså på for eksempel legetøj, vand og varme.

Tilbage står derfor budgettet til medarbejdere, som er eneste post, hvor man rent faktisk kan realisere så stor en besparelse. Afskedigelse af medarbejdere vil forringe normeringen igen. Det er kritisk, for trods de seneste års investeringer, har Esbjerg Kommune fortsat en af landets dårligste normeringer for de yngste børn, og pædagogerne oplever en presset hverdag, hvor de mangler tid til nærvær og omsorg. Kort sagt sætter Esbjerg Kommune de seneste års investeringer på daginstitutionsområdet over styr.

Jeg vil nok engang opfordre politikerne i Esbjerg Kommune til at genoverveje besparelsen eller stå ved, at budgettet for 2019 er ensbetydende med serviceforringelser for kommunens mindste børn, deres forældre og det pædagogiske personale.

Får børn og forældre det, de blev lovet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce