Esbjerg kommune og Michael-sagen: Det er en hel kultur, der skal ændres


Esbjerg kommune og Michael-sagen: Det er en hel kultur, der skal ændres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Der er kun een ting at sige i Michael-sagen; Det er på ingen måde i orden, at kommunen ulovligt overvåger borgerne. Borgere som politikere skal kunne have tillid til forvaltningen og til, at den slags selvfølgelig ikke sker. Og jeg forstår bestemt godt, at den berørte familie føler sig krænket.

Der gælder en række love såvel som et kodex af pligter for vores embedsværk i Danmark, som må forventes overholdt. Embedsmænd skal handle inden for gældende ret og må ikke gøre noget ulovligt.

Udover denne i mine øjne meget grelle sag, har jeg i min korte tid som byrådspolitiker haft flere oplevelser med forvaltningen, som desværre ikke har styrket tilliden. Jeg har oplevet at få urigtige oplysninger, som først efter nærmere indspørgen blev korrigeret. Sager er ikke altid tilstrækkeligt oplyste. Da jeg bad om at få et dokument, vi havde drøftet på et åbent udvalgsmøde, lagt op på en sag, var dokument pludseligt fortroligt. En højtstående embedsmand har sågar udtalt, at der har hersket en tilgang af 'går den, så går den'. Jeg var mildest talt rystet. Og sådan kunne jeg blive ved.

Når man samtidig fra kommunens ansatte hører, dette kun er toppen i isbjerget, men at de ikke tør fortælle, hvordan virkeligheden ser ud af frygt for konsekvenserne - bliver jeg for alvor bekymret. Det er min oplevelse, at jeg er kommet ind i et system, som har kørt mere eller mindre på samme måde de sidste 24 år. Det er en hel kultur, der skal ændres.

Jeg tror, det er godt for Esbjerg Kommune, vi har fået ny borgmester, der bl.a. ønsker mere gennemsigtighed og inddragelse. Vi er også en række byrådsmedlemmer, som ikke vil lade stå til, men tager kampen i det daglige, ligesom vi vil gøre vores til, at Michael-sagen følges til dørs.

Esbjerg kommune og Michael-sagen: Det er en hel kultur, der skal ændres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce