Esbjerg Nærbane skal fortsat have fokus


Esbjerg Nærbane skal fortsat have fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Selvom det statsfinansierede projekt om en ny togstation i Jerne blev dyrere end de første overslag fra Banedanmark, så har projektet heldigvis været af en sådan kaliber, at der fortsat er politisk opbakning på Christiansborg til at etablere togstationen i Jerne.

Stationen i Jerne vil være med til at give hele Sydvestjylland et løft, da den bl.a. er i tæt nærhed på vores mange uddannelsesinstitutioner på Degnevej. Stationen i Jerne er også startskuddet til, at drømmen om en egentlig Esbjerg Nærbane kan blive en realitet.

Selv om der vil være nogle år til stationen i Jerne er færdigbygget, så kan vi sagtens bruge den mellemliggende periode på at skabe opbakning til at komme endnu længere med en realisering af visionerne om Esbjerg Nærbane, som skal binde Ribe, Bramming, Esbjerg, Varde og Oksbøl endnu tættere sammen. Nærbanen er en motor for at understøtte væksten i Sydvestjylland. Den har et enormt potentiale for et stabilt passagergrundlag, da de fem største byer som nærbanen vil betjene, tilsammen har over 100.000 indbyggere.

Nærbanen kan blive den store centrale kollektive trafiknerve. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt man i fremtiden vil kunne transportere sig fra f.eks. Jerne Station til vores nye Ikea ved Gjesing Station, hvis visionerne om nærbanen bliver rullet helt ud - og der således kommer meget hyppige togafgange.

På tværs af partier er der lagt mange arbejdstimer og drukket mange kopper kaffe for at få etableret stationen i Jerne. Nu skal der arbejdes hårdt for at få færdiggjort Esbjerg Nærbane!

Esbjerg Nærbane skal fortsat have fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce