En oplevelse på Sydvestjysk Sygehus


En oplevelse på Sydvestjysk Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: I dette års version af vinterferien, alias uge syv, var undertegnede den heldige vinder af en omgang galdesten. For de, der er fænomenet ukendt, drejer det sig om mavesmerter af et sådant omfang, at det kan sammenlignes med fødsler. Efter at have slugt stoltheden og kapituleret i forhold til personlig reservation om indlæggelse måtte jeg lade mig indskrive på Sydvestjysk Sygehus (SVS). Fra første færd, faktisk første minut, blev man som patient mødt med professionalisme, tålmodighed, venlighed og en menneskelighed, der, i forhold til de omstændigheder vores sundhedspersonale arbejder under, er aldeles forbløffende. Kompetente sygeplejersker, der i samspil med unge, men enormt faglige læger, hurtigt sporede sig ind på årsager til sygdommen og behandlingen af selv samme. Ikke en eneste gang mødte man en irriteret mine, samtlige medarbejdere, fra rengøringspersonale til overlæger, leverede en fænomenal service, som jeg på ingen måde havde forestillet mig var mulig. Som udgangspunkt går min største taknemmelighed til de sygeplejersker og portører der, trods massiv belægning, havde en enorm interesse i, at få deres patienter til ikke bare at blive raske, men samtidig faktisk føle sig som andet end et nummer i rækken. Dette skriv kvalificerer næppe til nogen Cavling-pris i journalistik, men formålet er også mere at beskrive en god oplevelse og vise taknemmelighed over, at vi i vores lille storby er begunstiget med et så suverænt sygehus.

En oplevelse på Sydvestjysk Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce