Du tager fejl


Du tager fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Den 10. juni havde byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen et indlæg i JydskeVestkysten under overskriften: Socialudvalgsformand tager fejl.

Anne Marie Geisler Andersen anfører, at man i den misbrugsbehandling, som er kommunalt drevet, svigter misbrugere, som foruden misbrug også lider af psykiatrisk sygdom. Anne Marie Geisler Andersen er fortaler for, at misbrugsbehandlingen overgår til det regionale psykiatriske system.

Socialudvalgsformanden plæderer for, at vi bibeholder misbrugsbehandlingen i kommunalt regi for at sikre en så maksimal socialfaglig indsats som muligt.

En misbruger er en borger med et afhængighedsforhold til legale og eller illegale stoffer. Borgeren har en række store sociale problemer og et misbrug, hertil kommer måske også fysiske og psykiatriske problemer.

Den lægelige behandling er blot et supplement til de komplekse sociale problemer.

I Center for Misbrug i Esbjerg har vi dygtige socialfaglige medarbejdere som støtter op om misbrugeren og yder den sociale indsats som er så nødvendig. Lægerne giver behandling for misbruget (substitutionsbehandling) og der arbejdes tæt med psykiatrien og det somatiske sygehusvæsen.

Dette er den optimale løsning, som socialudvalgsformanden har slået til lyd for.

Anne Marie Geisler Andersen er fortaler for at flytte misbrugsbehandlingen over i psykiatrien.

Kære Anne Marie Geisler Andersen, en misbruger er et menneske som du og jeg. Det vigtigste er, at levevilkår og livskvalitet er i orden, og her spiller det sociale liv og den socialfaglige indsats en kæmpe rolle. Den medicinske behandling, den psykiatriske behandling og den somatiske behandling er et væsentligt supplement til den samlede indsats overfor borgeren. I Center for Misbrug har vi et fortræffeligt samarbejde med psykiatrien.

Så du er helt fejlagtigt afmarcheret, når du vil psykiatrisere og dermed regionalisere misbrugsbehandlingen.

Du tager fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce