Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

De "gule" beriger byen med input og mange skattekroner


De "gule" beriger byen med input og mange skattekroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Har fulgt den seneste debat i dagspressen med de "gule" Fagforeninger/Det Faglige Hus og de etablerede røde fagforeninger under LO. Ingen skal være i tvivl. Jeg er glad og taknemmelig over, at der er etableret "gule" fagforeninger, og jeg er stolt af, at Det Faglige Hus har valgt Esbjerg som hovedsæde. De har virkelig været med til at sætte Esbjerg på landkortet som en spændende og moderne by - og er i dag en stor og innovativ arbejdsplads i Esbjerg, som vi kan være stolte af. Dette er med til at berige byen med nye input, og skattekroner. 

Blot en skam, at de såkaldte "røde" fagforeninger benytter en samtale mellem en medarbejder fra et eksternt konsulentbureau og et potentielt medlem, hvor medarbejderen udtaler sig "forkert" om fordelene ved Det Faglige Hus til at nedgøre organisationen. Sælgeren har tydeligvis misforstået sin rolle og "oversælger" et i forvejen godt produkt, hvilket Det Faglige Hus såvel internt som eksternt tager klart afstand fra.  

Det havde derfor klædt de etablerede fagforeninger bedre at henvise til sager, hvor en af de i alt cirka 125.000 medlemmer havde følt sig dårligt behandlet. Man har vel ikke byens største korps af advokater ansat for at snyde medlemmerne. Problemet er vel nærmere, at de eksisterende fagforeninger har spillet fallit. De 125.000 medlemmer har nok ikke alle valgt Det Faglige Hus til. Mange af dem måske i stedet fravalgt de etablerede fagforeninger, fordi man her har sovet totalt i timen og haft mere travlt med at pumpe millioner i fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Så kom nu ind i kampen, Anders Kronborg, og kæmp for udviklingen i din kommune i stedet for at bekrige den. Eller er det i grunden måske bedst for Esbjerg Kommune, at du nu søger større politiske udfordringer på Christiansborg.