Datacenter


Datacenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Siden et ønske om at bygge et datacenter på det tidligere Siemens areal blev kendt, har sagen været genstand for en debat, som på det seneste er eskaleret i pressen og med fjernsynsdækning.

Debatten nåede i mandags et højdepunkt på et offentligt møde med deltagelse af borgmester med flere fra kommunen, lokale borgere og en lokal kritiker af projektet med særskilt taletid og manuskript. Tonen og indholdet er på udmærket vis refereret af JV.

Indvendingerne mod centeret er fortrinsvis kommet fra borgere i Nørregårdsparken, som er nærmeste nabo, og man fik indtrykket af, at centeret ønskedes sendt om ikke ad Hekkenfeldt til så dog til Endrup.

Det har siden 2009 været kendt, at Nørregårdsparken kun ved et smalt bælte er adskilt fra et område udlagt til energierhverv og vindmølleproduktion. Bæltet er på sit smalleste sted cirka 200 m bredt. I erhvervsområdet kan der opføres 40 meter høje bygninger.

Alle grunde i Nørregårdsparken er solgt og bebygget, mens disse bestemmelser har været gældende.

Ved en kommuneplanændring, inddrages det smalle bælte i datacenteret. Herved er det muligt at planlægge en bindende anvendelse af arealerne, der er udlagt til skovplantning og grønne arealer mellem datacenteret og Nørregårdsparken, og pålægge Facebook at afholde udgifterne til køb og anlæg af arealerne. Samtidig er grænsen rykket væk fra Nørregårdsparken, så bredden øges.

Den østligste og nærmeste datahal er rykket yderligere cirka 220 meter væk fra Nørregårdsparken, så afstanden i den nordlige ende er cirka 455 meter og i den sydlige cirka 610 meter. Samtidig er den maksimale højde begrænset til 17,5 meter.

Begrænsninger i lokalplanforslaget i forhold til kommuneplanrammen er således betragtelige.

Støjberegningerne blev anfægtet, ligesom antydninger om et upassende afhængighedsforhold mellem Facebook og COWI, som har forestået beregningerne, ikke just bidrog til en frugtbar debat. Borgmesteren og kommunens tekniske chef bekræftede dog gentagne gange, at de gældende støjgrænser som en selvfølge skulle overholdes.

En sag kan naturligvis anskues fra mange synsvinkler og med baggrund i forskellige interesser, og det er nu man skal gøre sin indflydelse gældende, men jeg vil gerne opfordre til, at man skruer ned for retorikken og den konfrontatoriske stil og i stedet samler sig om en sag, som sammen med de tiltag på dataområdet, som er i udsigt, har potentialet til udvikle sig til noget af stor værdi for vores kommune og vores lokalsamfund.

Datacenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce