Beboerne i Middelalderbyen ønsker trafikregulering


Beboerne i Middelalderbyen ønsker trafikregulering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev:I højsæsonen kører der 5.000 biler over Domkirkepladsen i døgnet. I Kommunens Trafikanalyse indgår en løsning med pullerter, der regulerer trafikken. Og der er ingen tvivl om, at mange beboere i middelalderbyen ønsker sig denne løsning.

Der er huse i middelalderbyen med over 500 år på bagen. De er ikke bygget til denne trafikmængde, og de er blevet sværere at sælge på grund af manglende parkerings muligheder.

Desværre har den seneste tids debat bevæget sig væk fra trafikproblemerne til at dreje sig om, hvorvidt to-tre butikker kan overleve. En debat, som fuldstændig skøjter hen over 5.000 indbyggere i middelalderbyen. Butikkerne i gågaden lever i bedste velgående, uden at bilerne kan parkere lige udenfor butikken. Og der er ingen tomme butikker i gågaden.

Elektronisk parkeringshenvisning vil tage en del af trykket, men kan ikke stå alene. Når først hotelgæster og andre er kommet ind i bymidten, vil det være vanskeligt at få dem til at køre tilbage for at parkere. I stedet kører de hvileløse rundt i middelalderbyen for at finde en plads. Derfor skal parkeringshenvisning følges op af flere tiltag. Det kunne være, at 2-timers parkering skal gælde alle døgnets 24 timer med undtagelse af fastboende med parkeringslicens.

Så lad os én gang for alle få en løsning, som samtidig kan gøre Domkirkepladsen til en oase. Et sted hvor turister kan færdes i fred og ro. Noget som turisterne efterspørger og sætter pris på. Der vil være mindre støj og øget trafiksikkerhed. Og de 5.000 beboere i indre by vil igen opleve byen som et bedre sted at bo.

Beboerne i Middelalderbyen ønsker trafikregulering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce