Åbent brev til Fanø Kommune


Åbent brev til Fanø Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Jeg har foreslået Fanø Kommune, at vi skulle indgå forlig og undgå retssager. Det har man ikke ønsket. I stedet ønsker man at fastholde politianmeldelse og retssag om inddragelse af taxitilladelser. Dette på trods af, at jurister og myndigheder siger, at Fanø Kommune ikke har en sag.

Alligevel saboterer Fanø Kommune for mine muligheder for at fortsætte min virksomhed ved at blokere for, at jeg får konverteret mine tilladelser. Da retssager er langvarige, stavnsbindes jeg på en umenneskelig måde i ubestemt tid. Dette betyder også, at jeg ikke kan udskifte udtjente vogne. Der er ikke nogen, som kan forstå, hvad Fanø Kommune vil opnå ved at sabotere og chikanere en erhvervsdrivende.

Da Fanø Taxi giver underskud er jeg tvunget til at indføre stille drift, indtil mine tilladelser er konverteret til universaltilladelser. Det betyder at chauffører afskediges og driften udelukkende baseres på min arbejdskraft. På grund af svigtende helbred har jeg en begrænset og varierende arbejdsevne. Fanø Taxi har pr. 04.08.2018 ikke mere faste åbningstider og vil have en begrænset åbningstid. Når man ringer til Fanø Taxi vil man, hvis telefonen ikke svares, få oplyst, om der er ledig vogn på dagen. Vi vil vedligeholde alle indgåede aftaler med vores kunder.

Fanø Kommune må derfor lave aftale med en ny taxivognmand med universal tilladelser for at få opfyldt ønsket om taxidrift med ønskede åbningstider.

Jeg har forespurgt Trafikstyrelsen, om jeg kan indstille driften på Fanø indtil retssager er afsluttet og tilladelser er konverteret. Når jeg får meddelelse fra Trafikstyrelsen, at jeg kan stoppe driften, vil dette ske omgående.

Desværre bringer Fanø Kommune sig nu i en situation, hvor det i medierne udstilles, at kommunen har udført et dårligt, grænsende til det pinlige, mangelfuldt tilsyn, administration og forvaltning.

Det har vist sig, at jeg har fået ret i alle de fejl og mangler, jeg medio 2017 og under valgkampen påpegede i Fanø Kommunes planer for taxi, rutebiler og visiteret kørsel. Den planlagte besparelse på 1.000.000 er væk og Fanø Kommune er på vej til et merforbrug på mere end 1.000.000 kroner. Borgerne og vores gæster har på trods af dette merforbrug fået en katastrofal dårlig busservice, hvor ingen kan finde ud af hvornår og hvor bussen kører. Situationen er nærmest kaotisk. Dette på trods af, at vi måske har fået Danmarks dyreste rutebil. Den visiterede kørsel er stærkt forringet og dyr. Syge svage ældre sidder nu hver dag og venter på bussen. Enhver kan se, at Esbjerg Taxabusser ofte holder stille i bybilledet uden kørsel til 423 kroner i timen. Det næste bliver så en stærk forringet taxikørsel med tilskud fra Fanø Kommune.

Åbent brev til Fanø Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce