417 boliger på Stengårdsvej skal nedlægges og 1.032 personer skal tvangsflyttes, hvorhen


417 boliger på Stengårdsvej skal nedlægges og 1.032 personer skal tvangsflyttes, hvorhen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Det er en realitet, efter at Folketinget har behandlet regeringens lovforslag til modvirkning af parallelsamfund, støttet af de andre partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten og Alternativet.

Nu, da dette er vedtaget, kan vi på Stengårdsvej eksempelvis:

  • Blive tvunget til at rive gode boliger ned. Som på bloksiden af vejen lige er blevet renoveret, eller lige er i gang med at blive renoveret for mellem 200.000 og 300.000 kroner per styk.
  • Blive tvunget til at sælge 417 af de vel vedligeholdte, nyrenoverede boliger. - Gad vist, hvem der har lyst til at købe sådanne blokke med 27 lejligheder eller de tæt/lavt boliger på den anden side af vejen til kostprisen, og kan få en forretning ud af det?
  • Blive tvunget til at lukke de nyopførte daginstitutioner i Krydset på Stengårdsvej.
  • Blive tvunget til at tvangsflytte (social eksport) af 1032 mennesker til andre dele af byen, som så risikerer at komme på "ghettolisten".

Hvor har vi lejligheder, der er store nok til at huse de tvangsforflyttede familier? Og hvem er det der skal flytte?

Er det de 494 personer mellem 18 og 64 år udenfor arbejdsmarkedet og deres familier der skal flytte ud af deres lejligheder? Og skal lejlighederne rives ned eller sælges til private?

Er det de 493 personer i alderen 30-39 år der alene har grundskoleuddannelse. Er det dem og deres familier der skal flytte ud af deres lejligheder? Og skal lejlighederne rives ned eller sælges til private?

Er det de lovovertrædere der bor på Stengårdsvej og deres familier der skal flytte ud af deres lejligheder. Og skal deres lejligheder rives ned eller sælges til private ? - Og hvor skal de flyttes hen?

Er det de 17,8 procent af andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande der overstiger 50 procent og deres familier der skal flytte ud af deres lejligheder? Og skal deres lejligheder rives ned eller sælges til private?

Eller er det de ganske almindelige beboere, der bare bor og er glade for deres lejligheder på Stengårdsvej? Og skal deres lejligheder rives ned eller sælges til private?

Hvem skal bestemme, hvem der skal flytte, og hvad der skal ske med deres lejlighed?

Jeg synes, at det er dårlig integration fra politikernes side, dårlig samfundsøkonomi og fuldstændig forkasteligt, at rive velfungerende, nyrenoverede boliger ned, når vi mangler boliger i Esbjerg. Og jeg spørger: Hvor har vi boliger til genhusning af de mennesker det går ud over?

Kære Esbjergensere: Lad os opfordre vore politikere til at stoppe dette vanvid, og i stedet for bruge statspenge, - og flere kommunale satsninger - på en bedre integration, og så bestemt også at få vores lokale erhvervsliv til at tage ansvar med at uddanne folk, og give dem noget arbejde, så de selv bliver i stand til tjene en løn.

417 boliger på Stengårdsvej skal nedlægges og 1.032 personer skal tvangsflyttes, hvorhen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce