Medarbejdernes og de unge i sundhedsfare


Medarbejdernes og de unge i sundhedsfare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: Igennem flere år har smedeværkstedet på Syddansk Erhvervsskole i Grindsted udgjort en sundhedsskadelig fare for medarbejderne og eleverne, som har deres daglige gang på stedet. Der er nemlig et lille sliberum, hvor eleverne kan slibe forskellige slags metal bl.a. rustfrie stål, hvor udsugning har været langt fra optimalt.

Problemstillingen har været der i flere år, hvor der er ikke fundet en løsning.

For ca. 15 måneder siden gjorde jeg som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant endnu en gang opmærksom på problemet og har løbende prøvet at få SDE til at indse problemet og løse det uden held. Der er desværre ikke sket en forandring. Den daglige leder Anna Jakobsen har endda været villig til at investere midlerne, således at problemet kan blive løst og at medarbejderne og eleverne kan være på værkstedet, uden at skulle udsættes for de farlige støvpartikler og dampe, som flere gange er bevist som stærkt kræft fremkaldende.

Da det ikke lykkes, kunne jeg ikke finde anden vej end at klage over forholdene til arbejdstilsynet. Det var dog her, at det største overraskelse ventede! Efter både telefonisk- og skriftlig klage skete der intet, hvilket gjorde at jeg kontaktede dem igen. Meldingen var klart. SDE er certificeret og derfor skal det være et stort problem, før de vil som arbejdstilsyn rykke på det. Jeg har endda talt med "chefen", da den almene medarbejder ikke mente at det var en "stor sag" og derfor ikke ville gøre noget ved det.

Jeg håber dette læserbrev kan råbe arbejdstilsynet op! Det er et STORT problem, både for min kollega og de unge mennesker der har deres gang på værkstedet. Jeg kan som kollega, arbejdsmiljørepræsentant og menneske ikke være en del af at behandle andre på denne måde.

Svar fra Syddansk Erhvervsskole

På et møde den 18. maj blev der aftalt en plan for afklaring og håndtering af problemet i løbet af juni/juli måned. I mødet deltog blandt andre afdelingsleder Anna Jakobsen, arbejdsmiljørepræsentant Ayhan Ustun og miljøleder Pernille Damgaard. For at imødekomme bekymringen om udsugningen har skolen mulighed for at transportere eleverne til Vejle og gennemføre denne del af undervisningen dér, indtil problemet er afklaret og løst.

Skolen har været opmærksom på udsugningen i flere omgange, siden bygningen stod færdig i 2015. Der er gennemført flere målinger af udsugningen og derefter lavet en række tiltag herunder procedurer for oprydning og rengøring på værkstedet, fordi en god rengøring minimerer spredning af støvpartikler.

Skolens afdeling lokalt i Grindsted har efter disse tiltag lavet om i værkstedet. Der laves nu igen nogle ændringer i udsugningen, og der laves en ny måling senest 1. august 2018. Syddansk Erhvervsskole er arbejdsmiljøcertificeret af BureauVeritas og følger altid lovgivningen og forebyggelse efter forudgående faglig vurdering. Hvis det i løbet af sommeren måtte vise sig, at de aftalte forbedringer fredag den 18. maj ikke er tiltrækkelige, vil Syddansk Erhvervsskole sørge for at håndtere problemet, så der ikke opstår tvivl om sundheden på skolens afdeling i Grindsted.

Medarbejdernes og de unge i sundhedsfare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce