Landdistriktspulje kontra elitesport


Landdistriktspulje kontra elitesport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: Lad mig starte med at slå fast, at jeg ønsker alt det bedste for Grindsted Speedwayklub, ser også gerne løb på hjemmebanen, når tiden tillader det.

At det er lykkedes borgmester Ib Kristensen at overtale et samlet økonomiudvalg på dets møde i uge 24 til at stemme for en ansøgning fra klubben på godt 340.000 kroner, finder jeg til gengæld uhørt - bl.a. på bekostning af en ansøgning fra lokalrådet i Skjoldbjerg/Almstok om renovering af Medborgerhuset.

Bag disse ansøgninger er der også indstillinger fra landdistriktsrådet, som deler de samme bekymringer som jeg.

Forvaltningen har haft bemærkninger til disse indstillinger, som jeg ligeledes står undrende overfor. At sammenligne en elitesportsklub med muligheden for at en lille forening (SKIF) kunne oprette e-sport tilbud, er ikke sagligt i min optik.

At give afslag til renovering af Medborgerhuset i Skjoldbjerg med henvisning til nogle tidligere afslag i Hejnsvig er heller ikke sagligt i min optik (bag disse afslag lå nogle helt andre overvejelser).

I min optik er landdistriktspuljen beregnet til udvikling (og fastholdelse) af de mindre samfund, ikke til løbende drift/vedligeholdelse af en sportsklub. Grindsted Speedwayklub får støtte via vores eventpulje, og det burde være herfra, pengene kom!

Håber ikke, at landdistrikterne sidder tilbage og mangler disse penge sidst på året, i de efterfølgende ansøgningsrunder (gør de nok ikke, nu hvor Medborgerhuset fik afslag).

Landdistriktspulje kontra elitesport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce