Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Inklusion. Endelig!


Inklusion. Endelig!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Daisy Nykjær-Andersen, kandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget, Østergade 11, Grindsted, skriver blandt andet:
Billede
Debat Billund. 

Endelig kom der forslag om et mere realistisk syn på inklusion i Billund Kommune.

Utilstrækkelig. Det er vist et ganske passende ordvalg til en hurtig opsummering af den tildelte økonomiske ramme, der gjorde sig gældende, dengang udfasningen af specialklasserne blev besluttet og "politik for udviklende fællesskaber" blev lanceret.

Et sted i prioriteringerne blev tanken om børnene, forældrene og ikke mindst lærernes/pædagogernes faglighed sat til side for en utilstrækkelig økonomisk prioritering, forklædt som en meget idealistisk politik. Det er derfor med stor interesse, at jeg læser debatindlæggene omkring oprettelsen af det nye specialtilbud i skoleåret 2018/19.

Det glæder mig, at vi i Billund Kommune endelig har fået øjnene op for børnenes trivsel og udvikling. Nuværende praksis har været uholdbar for mange.

Lad mig slå fast, det kan ikke kaldes inklusion at lade skolerne fortsætte som de plejer med en gruppe børn, der er anderledes, end den plejer at være. En maler forventes jo heller ikke at kunne male både vægge, karme og vinduer med den samme store malerrulle?

Inklusion handler ikke om at rumme eller integrere - inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en del af og ligeværdig deltager i både et socialt og et fagligt fællesskab.

Lad os sammen arbejde for et tilbud, der emmer af kvalitet og giver de bedste betingelser for alle børn i Billund Kommune - og ikke mindst arbejde for, at det bliver det bedst egnede sted det placeres.

Specialklasse placeres på Vestre Skole