Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hvem har bedt om en ny tildelingsmodel?


Hvem har bedt om en ny tildelingsmodel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

I denne uge holder vi her i Sdr. Omme vores byfest, De Glade Jyders Fest, for 44. gang. Byfesten varer seks dage, og centrum for festen er som altid Sdr. Omme Multicenter. Multicenteret er det naturlige samlingspunkt her i byen, stedet hvor vi dyrker sport og fitness, går på biblioteket, mødes og har arrangementer og fester.

Nu har forvaltningen i Billund Kommune så bestemt sig for at indføre en ny model for tildeling af midler til kommunens haller og stadions, og den model kommer til at koste Multicenteret godt 500.000 kroner årligt. Det er rigtig mange penge. Godt nok tilbyder kommunen så at udbetale lånene i centeret, men man glemmer jo i den forbindelse, at lån har en udløbsdato, mens de godt 500.000 kroner mindre om året ingen udløbsdato har. Man fjerner altså med et slag det økonomiske råderum, der er i centeret, når det kommer til investeringer og langsigtede tiltag.

Man begrunder den nye model med, at man ønsker åbenhed og ensartethed i tildelingen af midler. Men man narrer altså kun sig selv, hvis man tror, at man kan skabe ensartethed på tværs af selvejende og kommunale institutioner, mellem små haller som den i Vesterhede og store centre som Magion i Grindsted. Der er så store forskelle i mulighederne og omstændighederne for disse institutioner, at det ikke giver nogen mening at have en fælles model. Alene det, at man bliver nødt til at give Vorbasse Fritidscenter et særtilskud, for at gøre centeret levedygtigt, siger jo det hele.

Hvem har bedt om en ny model?

Hvis den nye model bliver vedtaget, så vil det uden tvivl dræbe meget af det initiativ og den virkelyst, der er hos både det faste personale og de mange frivillige, der er i og omkring Sdr. Omme Multicenter. Det kan ikke være meningen - man burde i stedet gøre alt i sin magt for at støtte op om netop den slags.

 

 

Billund smider særaftalerne med haller og stadions i skraldespanden