Dårlig placering


Dårlig placering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: Jeg er blevet så tilpas harm over placeringen af bump i Billund by, at jeg nu sætter mig til tasterne.

Jeg er helt med på, at børn skal kunne komme sikkert til og fra skole, men da vi havde en tunnel netop til det formål, undskyldte politikerne lukningen af denne, med at den stort set ikke blev brugt.

Hvis dette passer betyder det vel, at børn har cyklet til og fra skole via byens rundkørsler i årevis, og at det er gået ganske fint?

Jeg husker ét grimt uheld for år tilbage, hvor en yngre dame mistede livet ved kastanjerundkørslen. Det var en tragedie, som jeg stadig ofte tænker på, når jeg passere netop det sted, hvor det skete.

Tragedier som denne, der har det med at brænde sig fast i vores bevidsthed, tænker jeg derfor også har betydning for, hvordan vi lærer vores børn at færdes i trafikken.

Jeg tror, at forældre i Billund er ansvarsfulde voksne, der cykler skoleruten med deres børn mange gange, inden barnet får lov at køre selv, men findes der statistikker på området der siger det modsatte, synes jeg da klart, der er belæg for at gøre noget.

Spørgsmålet er så, om bump, der generer rigtig mange mennesker hver eneste dag, er løsningen?

Personligt døjer jeg lige som rigtig mange mennesker med dårlig ryg, og jeg må nærmest bide mig selv i læben for ikke at hyle op, hver gang jeg kører hen over et af disse bump. Hvad gør ambulancerne i øvrigt?

Hvorfor har man ikke valgt f.eks. at sætte skolepatruljer ind, som man gør så mange andre steder. Jeg forstår simpelthen ikke logikken i disse bump. Måske nogen kan oplyse mig?

Dårlig placering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce