Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Alle unge skal have mulighed for at tage en uddannelse


Alle unge skal have mulighed for at tage en uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Alle unge i Billund Kommune skal have mulighed for at tage en uddannelse. Derfor skal vi væne om vores lokale uddannelsesinstitutioner. Fra besøg på institutionerne ved jeg, at medarbejdere og ledelse gør et særdeles godt stykke arbejde.

Regeringen vil oprette en ny kommunal institution: Den Forberedende Grunduddannelse, der vil samle de eksisterende tilbud for unge under 25, der ikke er i job eller uddannelse, og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. 

Kommunerne skal have det fulde finansierings- og myndighedsansvar.

Det er en hjertesag for mig, at alle unge får muligheden for at tage en uddannelse, får et godt job og udnytter deres potentiale. Det kan være fornuftigt at skabe et mere sammenhængende og overskueligt tilbud til de unge, men vi er bekymrede for, om den model som regeringen foreslår kan ende som en spareøvelse og i sidste ende give færre uddannelsesmuligheder uden for de store byer.

Særligt tre ting er helt afgørende:

For det første må ønsket om et mere sammenhængende tilbud ikke betyde, at kvaliteten bliver forringet, ligesom vi ikke må miste produktionsskolernes særlige undervisningsform.

For det andet skal vi sørge for, at der fortsat findes et bredt uddannelsestilbud i hele landet. Regeringens reform må ikke medføre centraliseringer eller meget lange rejsetider til og fra skole.

Og for det tredje er vi meget skeptiske over for, at regeringen først har sat ydelsen til produktionsskoleeleverne ned, og nu vil give den nye lave ydelse til alle elever på de forberedende tilbud.