Alle kræfter bør samles omkring forureningen i Grindsted


Alle kræfter bør samles omkring forureningen i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Billund. 

Læserbrev: Fredag den 26. januar kunne dagbladet Ingeniøren afsløre, at der hvert år siver 100 kg kræftfremkaldende stoffer ud i Grindsted Å.

Forureningen fra spildevandet fra den fabriksgrund, som Grindstedværket lå på, er på sin vis en gammel og sag, som borgere og politikere har været bekendt med i årtier. De nye fund og udsivningen af det kræftfremkaldende stof vinylklorid er dog så voldsom, at det efter min mening skal udløse konkrete handlinger fra såvel Folketinget som fra region og kommune.

Derfor har jeg onsdag den 31. januar stillet spørgsmål i folketingssalen til miljøminister Esben Lunde Larsen. Jeg bad om ministerens vurdering af sagen, og jeg bad om, at de nye oplysninger skal få minister og Folketing til at handle. Ministeren svarede, at han er optaget af sagen, men henviste i øvrigt til, at det er Region Syddanmark, der med de afsatte økonomiske midler har ansvaret for at prioritere indsatsen i forhold til forureningen. Jeg er skuffet over svaret. Forureningen i Grindsted bør dog ikke blive genstand for partipolitisk fnidder - at værne om vores miljø, at sikre menneskers sundhed og gode livsbetingelser bør være en fælles sag for alle politikere. Det vigtigste er heller ikke, hvem der skal betale, men at vi får lavet en udredning af, hvor mange af den slags stoffer, der siver ud, hvad det vil koste at gøre noget ved udsivningen, at vi får standset udsivningen, samt at vi kommer i gang med en oprensning. Det er utopi at tro, at Region Syddanmark kan klare denne opgave alene. Regionerne skal mindst sikres flere midler til forureningsopgaverne.

Jeg foreslår, at der bliver lavet et ny national strategi i forhold til de store forureningssager i Danmark. Man skal ikke skabe unødig utryghed hos borgerne, men det er nødvendigt at sige, at forureningen i Grindsted er både meget alvorlig og opsigtsvækkende, samt at det kan være fatalt ikke at handle herpå.

Alle kræfter bør samles omkring forureningen i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce