Venstre-formand har arrogant og useriøs holdning til demokratisk proces


Venstre-formand har arrogant og useriøs holdning til demokratisk proces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Byrådet i Aabenraa vil gerne have idéer og forslag fra beboere og gæster i forbindelse med placering af en jollehavn. Kommunen anfører ikke, at indsender skal komme fra Aabenraa, skal godkendes af formanden for vækstudvalget, at idéer ikke må komme fra foreninger, eller at en familie skal samle deres idéer og kun indsende ét forslag.

Vi har i JydskeVestkysten kunnet læse, at formanden for vækstudvalget, Philip Tietje (V), som behandler de indkomne idéer, har følgende kommentarer: Der er 111 høringssvar, hvoraf de 39 er positive og 65 negative. Af de 65 er der 9 tyske campister og 14-15 høringssvar er afgivet af 5 familier. Formanden konkluderer, at det er organiseret modstand, og at der fortsat er en stor og bred opbakning til en jollehavn.

Det er en arrogant og useriøs holdning til den demokratiske proces omkring behandlingen af indkomne forslag og viser, at fakta bliver bøjet, så det passer ind i formanden for vækstudvalgets sag.

Håber ikke, det er sådan, man omgås fakta og regler blandt byrådsmedlemmer generelt. 65 er stadig flere end 39. Når der blandt de 65 også er foreninger med samlet over 200 medlemmer, som i ovennævnte regnskab alene tæller som én modstander, burde det for en politiker vise, at vedkommende er helt galt afmarcheret med den offentlige mening.

- Der er ikke en stor og bred opbakning til den jollehavn! - mener jeg, der er campist og gæst ved Loddenhøj og med bopæl i Sønderborg - men det tæller nok ikke i formanden for vækstudvalgets opgørelse over modstandere og tilhængere.

Venstre-formand har arrogant og useriøs holdning til demokratisk proces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce