Uklædelig kommentar i fjordskolesagen


Uklædelig kommentar i fjordskolesagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Jeg er ikke altid enig med lokalredaktør Bjarne Lindquist Bentsen, men har dog for det meste stor respekt for hans måde at skrive og formulere sig på. 5. maj måtte jeg dog se mig selv nævnt i hans kommentar, og denne gang er jeg ikke enig.

Det undrer mig meget, at lokalredaktøren antyder, at vi fjordskoleforældre ikke bruger vores kræfter korrekt. JydskeVestkysten har fået tilsendt de breve, der er sendt til politikerne i Aabenraa Byråd, hvor vi fra bestyrelsens side gør opmærksom på bl.a. manglende tilgængelighed på flere områder og peger på andre knaster, der skal løses for, at man kan kalde skolen i Kruså egnet til specialskole.

Senest er der fra Fjordskolens MED-udvalg gjort opmærksom på flere mangler i Kruså, der kan påvirke arbejdsmiljøet og muligheden for at arbejde fagprofessionelt. I deres henvendelse kan bl.a. læses, at man frygter for elevernes sikkerhed ved, at der planlægges med kørsel omkring den gamle nedslidte pavillon.

At hverken bestyrelsens eller MED-udvalgets henvendelser har fået politikerne til at tage sagen alvorligt og finde løsninger, kan vi vel næppe klandres for.

Fra politisk side lovede man en mindst ligeså god skole, men dette løfte er man alvorligt ved at løbe fra, da politikerne ikke gør noget for at løse de store udfordringer, der er i Kruså-projektet.

At lokalredaktøren ydermere har en holdning til, hvorvidt vi bør klage til Datatilsynet over delte personfølsomme oplysninger, er uklædeligt, da han ikke engang har gjort sig den journalistiske ulejlighed at kontakte mig og spørge, hvad det er, vi mener, Aabenraa Kommune har gjort forkert i den sag.

SVAR: I min kommentar i JydskeVestkysten og på jv.dk i weekenden er jeg primært kritisk over for, om det er besværet værd at bringe sagen om lækkede navne for Datatilsynet, når nu Aabenraa Kommune erkender, at det var en fejl. Eventuelt medhold fra Datatilsynet gør næppe nogen forskel. Bjarne Lindquist Bentsen, lokalredaktør

Uklædelig kommentar i fjordskolesagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce