Tredje etape af cykelstien på hovedvej 10


Tredje etape af cykelstien på hovedvej 10

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: For nylig blev den nationale cykelrute, Østersøruten, indviet.

Østersøruten, som er 820 km lang, snor sig langs kysterne ved den danske del af Østersøen.

Heraf 140 km igennem Aabenraa, Sønderborg og Haderslev kommuner.

Takket være pres fra initiativrige borgere fra Genner er der anlagt nye cykelstier på hovedvej 10 mellem Genner og Løjt Kirkeby.

Første etape af den dobbeltrettede cykelsti fra Nørbyvej, Løjt Kirkeby til Øster Løgumvej Genner blev indviet af 300 skolebørn i 2016.

Anden etape, som snart er færdiggjort, løber fra Øster Løgumvej til Sønderballevej på vejen ned til herlige Kalvø og Sønderballe.

Nu mangler så tredje etape, i forlængelse af 1. etape, fra Nørbyvej til rundkørslen ved Bodumvej.

Det er besluttet, at der skal laves et projekt med vedr. etapen, og jeg konstaterer med tilfredshed, at der igangsættes de fornødne beregninger både for denne tredje etape og for andre cykelstier.

En sammenhængende cykelsti på hovedvej 10 har stået højt på DF's ønskeliste i flere år.

Mest af hensyn til færdselssikkerheden for de bløde trafikanter, som i dag må balancere på en meget smal cykelbane, på den stærkt befærdede hovedvej 10, men nu også af hensyn til udnyttelse af Østersørutens muligheder.

Der er ingen tvivl om, at tredje etape på godt 2 km bør anlægges, så kommunens cykelsti på hovedvej 10 bliver sammenhængende.

Det vil blive en win win-investering for både de bløde trafikanter og for turismeerhvervet.

Tredje etape af cykelstien på hovedvej 10

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce