Tak for støtten til vores asfaltforslag, Schütt


Tak for støtten til vores asfaltforslag, Schütt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: I Slesvigsk Parti kan vi kun være tilfredse, når andre partier lader sig inspirere af vores politik og vores forslag. For det handler jo om at få de gode tiltag gennemført.

Derfor noterer vi os med fornøjelse, at viceborgmester Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti støtter Slesvigsk Partis forslag om at fordoble asfaltbudgettet i 2019 - og finansiere investeringen ved at låne af kommunens kassebeholdning frem for at belaste anlægsbudgettet.

Vi fremlagde vores forslag i et læserbrev, der blev bragt i Der Nordschleswiger og JydskeVestkysten den 15. august.

Vi vil have undersøgt, hvor mange vejreparationer vi kan spare i de efterfølgende år som følge af en asfaltinvestering på 20 mio. kr. i 2019. De sparede reparationer skal naturligvis bruges til at tilbagebetale lånet.

Dagen efter, den 16. august, udtalte Ejler Schütt i JydskeVestkysten:

"Vi skal stadig have nye cykelstier og vejene lavet. Det kan vi gøre gennem en investeringsstrategi, hvor vi låner af kassen og betaler tilbage i takt med opnåede besparelser".

Vi er godt klar over, at Ejler Schütt også tidligere har foreslået at bruge 20 mio. kr. på asfalt. Men finansieringsmodellen med en investeringsstrategi - det er Slesvigsk Partis forslag. Vi takker for støtten.

Tak for støtten til vores asfaltforslag, Schütt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce