Svar til viceborgmester: Hvad kan ophidsede politikere mon finde på?


Svar til viceborgmester: Hvad kan ophidsede politikere mon finde på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Måske skulle man forbigå det i tavshed, men der tegner sig et tydeligt mønster i Ejler Schütts uendelige strøm af læserbreve, der omtaler det, han kalder udlændinge. Sidste gang i søndags under overskriften: "Hvad kan ophidsede lømler mon finde på", om en episode i nattelivet på Storetorv, hvor politiet sikkert meget berettiget måtte gribe ind med peberspray over for en flok berusede unge mennesker.

Ejler Schütt resonerer, at der nok var tale om udlændinge, som ikke forstod dansk, for som han skriver: "Det ville ikke undre mig", og han fortsætter: " ... for man ved jo aldrig, hvad en sådan flok ophidsede berusede lømler kan finde på."

Her efter falder dommen hurtigt. De skal smides ud af landet.

Så er det jeg tænker, hvem er det egentlig, der ophidser gennem sine læserbreve og skaber en holdning af mistillid til alt, der ikke lige har hans egen supernationale indstilling? De, der kan deres historie, kan finde mange lignende eksempler på hetz mod hele befolkningsgrupper med katastrofale følger. Jeg finder det pinligt, at vores kommune er repræsenteret af en viceborgmester med en så ringe humanistisk indstilling.

Uvilkårligt tænker man: Hvad kan ophidsede politikere mon finde på?

Svar til viceborgmester: Hvad kan ophidsede politikere mon finde på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce