Stop arrogancen og kom med undskyldning


Stop arrogancen og kom med undskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Folketingets ombudsmand har konkluderet, at Aabenraa Kommune har opført sig "meget kritisabel". Der var altså grund til, at medarbejdere i Aabenraa Kommune oplevede, at deres ytringsfrihed var under pres.

Jeg skrev og sagde det under den kommunale valgkamp og fik svar fra borgmesteren og viceborgmesteren i pressen, at der intet var i sagen.

Men desværre var mine bange anelser korrekte.

Det, jeg skrev, var på baggrund af flere kommunalt ansattes henvendelser.

Så derfor. Kom nu med den undskyldning til de kommunalt ansatte!

Det burde være en selvfølge, når kommunaldirektøren siger, at man tager kritikken alvorlig. Alt andet vil være for stivnakket og arrogant. Undskyldningen skal komme fra en samlet topledelse i kommunen.

Hvis det ikke sker, bør byrådet vedtage et beslutningsforslag, der pålægger den kommunale ledelse at komme med en uforbeholden undskyldning.

Borgmesteren har selvsagt det overordnede ansvar. Så vis nu, at kommunen kan træde i karakter.

Samtidig vil jeg da gerne have en erkendelse fra borgmesteren og viceborgmesteren, at de tog alvorligt fejl i svaret til mig i pressen, da de svarede på mit læserbrev, hvor jeg spurgte, hvorvidt ytringsfrihed var under pres i den kommunale valgkamp. Men det er nok for meget at forvente.

Dette er en principiel sag, som er yderst vigtig, da det i bund og grund handler om en grundlæggende værdi, som det danske system er bygget på, nemlig demokrati, ytringsfrihed og folkestyre.

Stop arrogancen og kom med undskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce