Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Selvfølgelig kan der findes flere midler til ældre mennesker


Selvfølgelig kan der findes flere midler til ældre mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: SF`s byrådskandidat Jette Harild forsøger i et læserbrev at blæse og have mel i munden på samme tid.

Årsagen til Jette Harilds øvelse er, at Seniorrådets formand, Hanne Larsen, helt berettiget har sat spørgsmålstegn ved det nyligt indgåede budgetforlig, som SF er en del af. Specielt har Seniorrådets formand hæftet sig ved, at det egentlige løft til ældreområdet er relativt beskedent på trods af udtalte udfordringer med at få blandt andet aften- og nattevagterne på kommunens ni plejehjem bemandet bare nogenlunde rimeligt. Tidligere har formanden for FOA, Bent Poulsen, været ude med en klar tilkendegivelse af, at der er brug for at forholde sig seriøst til kvaliteten i ældreplejen.

Enhedslisten står som det eneste parti uden for budgetforliget. Blandt andet fordi vi ønsker at tilføre ældreområdet et mærkbart løft. Vi har derfor udarbejdet et ændringsforslag til budget 2018, som tilfører yderligere kr. 850.000 til opnormering af aften- og nattevagter på kommunens plejehjem. Vi har naturligvis peget på finansiering af ikke bare dette, men en række andre ændringsforslag, som vil stille borgerne bedre. Herunder yderligere midler til en undersøgelse af, hvad ældre mennesker tilknyttet ældreplejen peger på som det allervigtigste i forhold til livsglæde og trivsel i det daglige.

Enhedslisten vil arbejde for, at ældres døgnkonkrete virkelighed bliver grundigt belyst. Hvordan skal man ellers kunne træffe politiske beslutninger, der tager udgangspunkt i ældres eget liv?