Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sandheden vedr. valgforbund mellem Nye Borgerlige og LA


Sandheden vedr. valgforbund mellem Nye Borgerlige og LA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Nu skal vi i Nye Borgerlige (NA) nok selv fortælle, hvad vi står for. Bare lige til orientering for Torben Nielsen fra Liberal Alliance (LA) i Aabenraa. 

Vores reaktion kommer naturligvis efter, at Torben Nielsen prøver at forklare, hvorfor det ikke er blevet et valgforbund med Nye Borgerlige, som Torben Nielsen har ønsket. 

JydskeVestkysten skrev forleden: "For fire år siden var Liberal Alliance i valgforbund med V og DF, men denne gang bliver det Konservative, der får glæde af eventuelt overskydende stemmer fra Liberal Alliance".

Så til lykke med det, LA.

Torben Nielsen fortæller, at LA har forhandlet om at få Nye Borgerlige med, men at Nye Borgerlige ønsker at ændre beslutningen om at flytte Fjordskolen, og det vil LA ikke. 

Sandheden er, at LA har henvendt sig til os i Nye Borgerlige flere gange, da LA var opsat på at gå i valgforbund med os. 

TN har flere gange understreget over for os, at et valgteknisk samarbejde ikke har indflydelse på partiernes politik, hvilket vi naturligvis udmærket er klar over.  

At vi i Nye Borgerlige efterfølgende skal opleve, at Torben Nielsen på LA's vegne lidt kluntet prøver at forklare, at LA ikke vil i valgforbund med Nye Borgerlige, grundet at vi har vores egen politik, giver selvsagt ingen mening. 

Du har ret, TN. I Nye Borgerlige står også for at tage vare på vore medborgere, der har en eller anden form for handicap, herunder vore elever der går på Fjordskolen.