Så ryd dog op efter dig


Så ryd dog op efter dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Angående affaldet smidt på Sønderstrand i Aabenraa.

Hvor er det ærgerligt at planlægge en skøn gåtur ved stranden i Aabenraa og så blive mødt af en kæmpe bunke affald.

Hvem end det er, der går og smider det, bør de have en rigtig dårlig smag i munden. At man ikke kan smide sit affald hen i nærmeste skraldespand eller tage det med sig, når man er færdig, er for mig ikke til at forstå.

For det første ødelægger man strandoplevelsen for andre gæster, hvilket kan være med til at skade byens ry. For det andet er det utroligt miljøskadeligt med plastic og glas, der ender i naturen. For det tredje, det er kun et spørgsmål om tid, før nogen kommer rigtigt til skade på grund af glasskår m.m.

Jeg håber, at alle voksne, der kunne finde på at smide affald i naturen, vil stille sig foran spejlet, når muligheden byder sig, og sige til sig selv, at det er ganske forkert. Jeg håber desuden, at kommunens forældre vil tage sig en snak med deres børn, så de kan blive gjort opmærksomme på problemet. Det gælder ikke kun på vores strande, men også grøfter, skove og marker. Lad os stå sammen om at sikre en renere kommune, så vi alle kan nyde vores skønne omgivelser fuldt ud.

Når selvransagelsen er overstået, håber jeg samtidig, at byrådets medlemmer ser alvorligt på dette problem og snart får sat de skraldespande op, som borgerne tydeligvis mangler og ønsker sig.

Så ryd dog op efter dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce