Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Psykologhjælp til unge under 26


Psykologhjælp til unge under 26

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Dejligt, at der blev sat en million af til psykologhjælp til unge under 26 i en toårig periode i det nye budgetforlig.

Det viser, at vi anerkender den stigende problematik. Og at vi ønsker at hjælpe de 33 pct. i kommunen, som er direkte eller indirekte berørt af en psykisk sygdom.

De fleste - og især unge studerende - har ikke råd til psykologhjælp. Og det er netop denne aldersgruppe, der har mest behov for det.

Både fordi der i uddannelsessystemet og identitetsmæssigt kræves meget af dem, hvilket gør, at mange bliver stresset eller får en depression.

Vi presser de unge ud i stress, men ønsker ikke at hjælpe dem, når de bukker under?

Jeg ser mine venner droppe ud af uddannelser på stribe pga. præstationspres.

Og jeg ser, at det kun er de, der har forældre med en fyldt pengepung, der kan få psykologhjælp, hvis de er mentalt såret.

Det er lidt underligt i forhold til, at hjælpen er gratis, hvis de er fysisk såret. Og når vi ved, at op mod 200.000 danskere har depression. Det er da bestemt nemmere at forebygge end at behandle.

Forhåbentligt vil kommunen se de positive effekter ved dette. Selvfølgelig må man lade sig inspirere af de 22 andre kommuner, som alle har investeret mere i projektet pga. dets succes; men lad da bare kommunen indse det på egen hånd.

Emnet er virkelig vigtigt at få italesat.

Når WHO estimerer at mentale sygdomme er den største udgift i vestens sundhedssystem i 2020, bør vi tage stilling til emnet. Det betyder en del for vores sundhed og økonomi.