Plan stopper ikke for lægepraksis i Løjt


Plan stopper ikke for lægepraksis i Løjt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Læge Jens Lærkesen i Løjt Kirkeby har ikke kunnet sælge sin virksomhed, og lægepraksis i Løjt Kirkeby lukker derfor, når lægen går på pension.

Dette forhold bliver af en række politikere i Henrik Dürrs artikel "Masser af lobbyarbejde skal sikre lægepraksis" i JydskeVestkysten 30.6. rodet sammen med Region Syddanmarks praksisplan på lægeområdet.

Lad mig derfor slå det fast, at der ikke er praksisplanen, der forhindrer Jens Lærkesen i at sælge sin praksis - eller en til to læger at slå sig ned i Løjt Kirkeby. Det er ikke ydernumre, der er mangel på, men læger. Og det gælder sådan set i Aabenraa såvel som Løjt Kirkeby.

Det er altså ikke et "planlægningsproblem", om der kan være læge i Løjt - men et spørgsmål om der er købere til lægepraksis.

Praksis i Løjt har været en såkaldt solopraksis, hvor der kun er én læge. Det er en virksomhedsform, der er voldsomt udfordret. Ikke fordi regionen har noget imod solopraksis, men fordi de nyuddannede læger ønsker at indgå i et arbejdsfællesskab med andre læger i flermandspraksis.

En undersøgelse fra 2016 blandt læger, der er ved at uddanne sig til praktiserende læger viste, at helt i top for, hvad lægerne lægger vægt på, når de skal købe en praksis, er "gode kolleger". Det lægger 92 procent af lægerne vægt på - hvorimod kun fem procent angiver, at det at "praksis er billig" er vigtigt.

Regionen hverken kan eller vil hindre en læge i at slå sig ned i Løjt - men vi kan heller ikke tvinge nogen til at gøre det.

Plan stopper ikke for lægepraksis i Løjt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce