Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lergården er et hjem


Lergården er et hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Beboer og Pårørenderådet, bestående af ni beboer/pårørende samt to fra Seniorrådet, kan ikke genkende artiklen, der blev bragt i JydskeVestkysten søndag 10. september 2017.

Når en bebor på plejehjemmet får behov for ble, er der en faglig myndighed, der godkender og bevilger den egnede ble til beboeren. Ingen beboer kan få bevilget ble uden samarbejde med egen læge.

Zinksalve bruges ikke på plejehjemmet mere. Er der behov, bruges præparater ud fra en sygeplejefaglig vurdering.

Der er tilbud om aktivitet hver dag. Klubben summer af liv, når der er sang, banko, kreativt værksted, gymnastik, kagebagning og gudstjeneste. Der er fastelavn, skt. Hans, ringridning, sportsdag og fester op til højtiderne.

Snedkerværkstedet bruges af beboerne sammen med en frivillig hjælper. Udenomsarealerne bliver flittigt brugt, der drikkes kaffe i drivhuset både med de pårørende og personalet.

Der er udflugter med fyldte busser tre gange om ugen. Der cykles på sidebyside-cyklen, der er indkøbsture, hvor beboerne kan bruge klippekortstimer. Tre gange om året er en gruppe beboere i sommerhus. Der er rigeligt med aktiviteter på Lergården, hvis man ønsker det.

Vi er flere i rådet, der har haft vores pårørende på Lergården i flere år, og vi føler os trygge og tilfredse med personale/ledelse og hverdagen på Lergården.

Plejehjemmet Lergården er ikke en institution, men et hjem for vores pårørende.